Der er masser af håb:
Fem fede fremgange fra EU
Hvis du fyldes en smule af modløshed over klimakrisen, så fortvivl ej. For der er også succeshistorier at fortælle. Det var budskabet på “Håbets scene”, hvor Tine Lund-Bretlau fra Det Europæiske Miljøagentur samt Sofie Winge-Petersen, der er Ambassadør for den europæiske Klimapagt, leverede hele fem gode nyheder fra EU-systemet i forholdet til klimaet.
- CO2-udledningen er faldet med 37 ud af de 55 procent, der er målet inden 2030. Og den ekstra gode nyhed – set ud fra et virksomhedsperspektiv – er, at EU’s bruttonationalprodukt i den samme periode er steget med 60 procent.
- Luftforureningen er faldet med et sted mellem 49-88 procent (afhængig af, hvilket område, du måler i). Det er sket på grund af regulering i transportsektoren og i industrien. Og det reducerer antallet af dødsfald.
- EU er på vej med en lov om klimatilpasning. Det er godt nyt for klimaet, fordi den lægger sig som et supplement til national lovgivning rundt om i EU. Håbet ligger ikke mindst i, at loven indeholder krav om risikovurderinger fra de enkelte lande. Og de leverer igen data, som vil hjælpe arbejdet med klimatilpasning på vej. Loven forventes vedtaget i begyndelsen af 2026.
- Europæerne bruger mindre energi på varme. Det er i første omgang en god nyhed - også selvom noget af reduktionen skyldes det varmere klima. En stor del skyldes nemlig også bedre isolering i byggeriet. Der skal dog fortsat en stor indsats til i hele EU, når det gælder efterisolering i de eksisterende byggerier. Og her er Danmark faktisk bagud.
- 25 procent af energiproduktionen i EU kommer fra vedvarende energikilder. Tallet er steget fra 10 procent i 2005. Men vi skal op på 40-45 procent, før det virkelig batter. Og der skal arbejdes videre på samarbejdet over landegrænser, så man kan udnytte de forskellige energikilder bedst muligt i løbet af døgnet.
Gå fra sort til grøn energi, så det samtidig bliver en god forretning
Pointen var sådan set ret ligetil til debatten ”Erhvervsområder som drivkraft for klimahandling” til klimafolkemødet.
Sammen står vi stærkere.
Og her gælder det særligt, når der er et ønske om at gå fra sort til grøn energi.
For hvordan gør man det, så det samtidig bliver en rentabel forretning?
Hos Avedøre Holme i Hvidovre, Danmarks største erhvervsområde med ambitionen om at være Danmarks grønneste erhvervsområde, har man netop skabt et fællesskab af virksomheder, som alle har det samme ønske – at gå over til en bæredygtig, vedvarende energiform. Og det har de endda gjort på en rentabel måde.
Kasper Larsen, projektleder hos Avedøre Holme, fortæller bl.a., at for at vindmøller og solceller bliver rentable, så skal man gå sammen i energifællesskaber. Ved at man går flere sammen, investerer og bruger strømmen i fællesskab, kan man udnytte de ressourcer, sådan et setup kræver, og på den måde gøre det rentabelt.
Der er dog en barriere.
Og det er én, som flere erhvervsledere nok allerede kender til. Nemlig lovgivningen.
Der er nemlig nogle lovgivningsmæssige benspænd i forhold til de her energifællesskaber. Store virksomheder må fx ikke være med i et energifællesskab. Det gælder kun SMV’er og borgerfællesskaber.
Men uanset hvad vil et energifællesskab, hvor man deler ressourcer og energi, gøre det endnu mere rentabel for en virksomhed at gå fra sort til grøn energi. Og samtidig gøre det til en god forretning.