Man kan fortsat godt blive ramt af mismod, når man lytter til snakken blandt eksperter, politikere og andet godtfolk på sådan et folkemøde om klimaet. Man kan godt få fornemmelsen af, at der er lang vej hjem til en fremtid, som vores børn vil takke os for. Men jeg fandt lyspunkter fredag. På “Håbet
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 

 

Man kan fortsat godt blive ramt af mismod, når man lytter til snakken blandt eksperter, politikere og andet godtfolk på sådan et folkemøde om klimaet. Man kan godt få fornemmelsen af, at der er lang vej hjem til en fremtid, som vores børn vil takke os for.  


Men jeg fandt lyspunkter fredag.


På “Håbets scene” blev der afskudt klimavenlige blomsterkonfettirør, da nyheden om, at CO2-udledningen i EU lige nu er reduceret med 37 ud af de 55 procent, der er målet frem mod 2030. Og mens blomsterne dalede ned i håret og på tøjet lød det fra scenen, at det er muligt at nå målet.


Set ud fra et virksomhedsperspektiv er det ikke uvæsentligt, at EU’s BNP i samme periode er stedet med 60 procent.


Altså kan grøn omstilling og vækst godt gå hånd i hånd.


God læselyst.   

Jan Bonde, Kommunikationschef, Erhvervshus Fyn

 

Der er masser af håb:
Fem fede fremgange fra EU 

 

Hvis du fyldes en smule af modløshed over klimakrisen, så fortvivl ej. For der er også succeshistorier at fortælle. Det var budskabet på “Håbets scene”, hvor Tine Lund-Bretlau fra Det Europæiske Miljøagentur samt Sofie Winge-Petersen, der er Ambassadør for den europæiske Klimapagt, leverede hele fem gode nyheder fra EU-systemet i forholdet til klimaet.

  1. CO2-udledningen er faldet med 37 ud af de 55 procent, der er målet inden 2030. Og den ekstra gode nyhed – set ud fra et virksomhedsperspektiv – er, at EU’s bruttonationalprodukt i den samme periode er steget med 60 procent.

  2. Luftforureningen er faldet med et sted mellem 49-88 procent (afhængig af, hvilket område, du måler i). Det er sket på grund af regulering i transportsektoren og i industrien. Og det reducerer antallet af dødsfald.

  3. EU er på vej med en lov om klimatilpasning. Det er godt nyt for klimaet, fordi den lægger sig som et supplement til national lovgivning rundt om i EU. Håbet ligger ikke mindst i, at loven indeholder krav om risikovurderinger fra de enkelte lande. Og de leverer igen data, som vil hjælpe arbejdet med klimatilpasning på vej. Loven forventes vedtaget i begyndelsen af 2026.

  4. Europæerne bruger mindre energi på varme. Det er i første omgang en god nyhed - også selvom noget af reduktionen skyldes det varmere klima. En stor del skyldes nemlig også bedre isolering i byggeriet. Der skal dog fortsat en stor indsats til i hele EU, når det gælder efterisolering i de eksisterende byggerier. Og her er Danmark faktisk bagud.

  5. 25 procent af energiproduktionen i EU kommer fra vedvarende energikilder. Tallet er steget fra 10 procent i 2005. Men vi skal op på 40-45 procent, før det virkelig batter. Og der skal arbejdes videre på samarbejdet over landegrænser, så man kan udnytte de forskellige energikilder bedst muligt i løbet af døgnet.

 

Gå fra sort til grøn energi, så det samtidig bliver en god forretning


Pointen var sådan set ret ligetil til debatten ”Erhvervsområder som drivkraft for klimahandling” til klimafolkemødet.


Sammen står vi stærkere.


Og her gælder det særligt, når der er et ønske om at gå fra sort til grøn energi.


For hvordan gør man det, så det samtidig bliver en rentabel forretning?


Hos Avedøre Holme i Hvidovre, Danmarks største erhvervsområde med ambitionen om at være Danmarks grønneste erhvervsområde, har man netop skabt et fællesskab af virksomheder, som alle har det samme ønske – at gå over til en bæredygtig, vedvarende energiform. Og det har de endda gjort på en rentabel måde.


Kasper Larsen, projektleder hos Avedøre Holme, fortæller bl.a., at for at vindmøller og solceller bliver rentable, så skal man gå sammen i energifællesskaber. Ved at man går flere sammen, investerer og bruger strømmen i fællesskab, kan man udnytte de ressourcer, sådan et setup kræver, og på den måde gøre det rentabelt.


Der er dog en barriere.


Og det er én, som flere erhvervsledere nok allerede kender til. Nemlig lovgivningen.


Der er nemlig nogle lovgivningsmæssige benspænd i forhold til de her energifællesskaber. Store virksomheder må fx ikke være med i et energifællesskab. Det gælder kun SMV’er og borgerfællesskaber.


Men uanset hvad vil et energifællesskab, hvor man deler ressourcer og energi, gøre det endnu mere rentabel for en virksomhed at gå fra sort til grøn energi. Og samtidig gøre det til en god forretning.


Læs mere om energifællesskaber

 


Vidste du...?💡


At Madland, en madpolitisk platform og fællesskab, der arbejder for at gentænke og forandre Danmarks madsystemer på bæredygtigt vis, har udgivet guiden Handl lokalt, der samler over 300 lokale producenter og forhandlere. Her kan du få et godt overblik, når du skal finde de mest smagfulde og velproducerede lokale råvarer og produkter til madglæden.


Find guiden: Handl lokalt



 

Mens vi venter på el-nettet:

4 gode råd til elektrificering af din produktion

 

25-70 pct. Så meget kan du spare ved at skifte gassen, olien og kullet ud med strøm i din virksomhed. Og det gælder bare om at komme i gang med at få elektrificeret så meget som muligt - så hurtigt som muligt.


Sådan lød budskabet fra det panel Erhvervshus Sydjylland havde inviteret til debat om elektrificering af produktion på Klimafolkemødet i Middelfart.


Elektrificering er det seneste halve år blevet relevant for stort set alle produktionsvirksomheder ikke mindst i takt med de afgifter, der er blevet knyttet til CO2-udledning. Det er imidlertid ikke så simpelt, for der er masser af barrierer, der også bremser virksomhederne.


De små virksomheder er sårbare, og det kan sjældent betale sig at have konsulenter til at udvikle løsninger til dem hver især. Flere store virksomheder bremses, fordi de ikke kan gå hele vejen med den kapacitet el-nettet kan levere p.t, og så er der også nogen, der bare holder vejret og venter på den grønne gas.


Uanset om du er en af de virksomheder, der er i gang med at tænke elektrificering eller du står og sparker i startboksen pga. af den af de ovenstående barrierer, er der her fire gode råd til, hvordan du skal kaste dig ud i det elektriske eventyr:

  1. Afklar spørgsmålene: Hvorfor gør vi det og hvad er vores mål? Er det for at blive CO2-neutrale? Gør vi det primært for at spare penge? Eller er det primære formål i højere grad at spare energi? Svarene på disse spørgsmål kan være afgørende for, hvordan du skal gribe elektrificeringen af din produktion an.

  2. Få et overblik over hvordan og i hvilke processer energien bliver brugt i virksomheden? Er det en central del af produktionen, der er mest energikrævende eller er det måske primært som led i en forarbejdning, der ikke direkte vedrører virksomhedens kerneydelse som f.eks. varmebehandling, der sikrer et produktets holdbarhed.

  3. Lav et roadmap over, hvornår investeringerne skal ske og se det som et samlet projekt. Det er afgørende for at nå i mål, at man ser elektrificeringen som en samlet plan, selvom den måske kræver mange små skridt, der kun kan tages med nogle års interval. Det er vigtigt ikke blot at se disse skridt som selvstændige initiativer.  

  4. Offentliggør din plan. Offentliggørelse (f.eks. på dit website) er et af de greb, der kan hjælpe virksomheden til at holde sig på sporet i den samlede plan

 

 

Besøg os på www.ehfyn.dk
Besøg os på LinkedIn

Vis nyhedsbrev i browser

Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M

Afmeld vores nyhedsbrev      Opdater dine kontaktdata