Et ambitiøst forløb med en samlet præmiesum på 150.000 kroner.
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 

 

 

Fynske Bank Startup Lab flytter til Fyn og afvikles i samarbejde med Erhvervshus Fyn


Fynske Bank Startup Lab har gennem flere år tiltrukket nogle af landets mest lovende iværksættere gennem et ambitiøst forløb med en samlet præmiesum på 150.000 kroner.


Forløbet fortsætter som et nationalt tilbud, men i år bliver det afviklet på Fyn og får Erhvervshus Fyn som samarbejdspartner. Målet er at accelerere udviklingen af lovende startups, og for Erhvervshus Fyn supplerer forløbet på bedste vis det samlede tilbud til iværksættere.


Fynske Bank Startup Lab henvender sig til virksomheder i den tidlige fase, der ønsker at styrke deres forretning og få hjælp til næste skridt på vækstrejsen. Deltagerne arbejder blandt andet med forretningsmodel, produktudvikling, positionering, salg og skalering, mens de får sparring fra erfarne rådgivere og mentorer.


Undervejs bliver deltagerne udfordret på deres idéer og forretningsgrundlag gennem undervisning, individuelle sparringsforløb og pitchtræning. Samtidig får de mulighed for at opbygge relationer til andre ambitiøse iværksættere fra hele landet.


Finale under Danmarks Iværksætteruge

Undervejs i programmet udvælges seks startups til finalen, hvor de skal pitche deres virksomheder foran et dommerpanel. 


Finalen finder sted den 12. november på Ø6 i Odense som en del af Danmarks Iværksætteruge.


Der er en samlet præmiesum på 150.000 kroner på spil. Vinderen modtager 100.000 kroner, mens andenpladsen belønnes med 50.000 kroner.


Som noget nyt stopper udviklingsrejsen ikke ved finalen. Tre af finaledeltagerne får tilbudt et skræddersyet vækstforløb i samarbejde med Erhvervshus Fyn. Her får virksomhederne målrettet sparring fra specialister, der skal hjælpe dem med at accelerere udviklingen, styrke deres kompetencer og modne virksomheden til dialog med potentielle investorer.


Ansøgning og tilmelding sker gennem projektleder Anders Nysom Knudsen på ank@erhvervshusfyn.dk.


Læs mere om forløbet her.


Fakta om Fynske Bank Startup Lab

  • Intensivt forretningsudviklingsforløb for iværksættere og startups
  • Afholdes i samarbejde mellem Fynske Bank og Erhvervshus Fyn
  • Finale den 12. november på Ø6 i Odense under Danmarks Iværksætteruge
  • Samlet præmiesum på 150.000 kroner
  • Tre finaledeltagere tilbydes efterfølgende et skræddersyet vækstforløb hos Erhvervshus Fyn

 

Podcast: Fynske Bank Startup Lab for ambitiøse iværksættere


Hvem er den typiske iværksætter? Hvad driver ham eller hende? Og hvordan hjælper man bedst muligt menneskene bag den gode idé til at skabe en forretning?


Det er nogle af de ting, regionsdirektør Morten Skov fra Fynske Bank og projektleder Anders Nysom Knudsen fra Erhvervshus Fyn dykker ned i, mens de præsenterer Fynske Bank Startup Lab - et nationalt iværksætterforløb med 150.000 kroner i samlet præmiesum.


Rasmus Pedersen, medstifter af virksomheden Lumant, som vandt finalen i 2024, giver også sit besyv med undervejs.


Jan Bonde er vært.

Jeg vil gerne høre podcasten

 

Arrangementer


Indien - et marked i vækst

25.8. kl. 8.15-12

Få fodfæste i Indien 

– et marked i vækst

 

Indien er på få år rykket højt op på dagsordenen hos danske virksomheder. Få indsigt i mulighederne på markedet og hør om fynske virksomheders erfaringer med eksport, relationer, sourcing og etablering i Indien.


Tilmeld dig

Vi besøger JEROS

8.9. kl. 16-18

3-2-1 Erhverv Live 

– vi besøger JEROS 

 

Når vi besøger JEROS – en fynsk produk-tionsvirksomhed med eksport til en lang række markeder – taler vi med CEO Evita Rosdahl om virksomhedens erfaringer med eksport, internationalisering og de strategiske valg, der følger med.


Tilmeld dig



10. august (eller 17.8.)

Infowebinar: Lån og afprøv en robot

Vil du forbedre din konkurrenceevne og din produktkvalitet Eller vil du frigøre dygtige medarbejdere fra gentagne og nedslidende arbejdsopgaver? Deltag i dette infowebinar, hvor vi gennemgår alle kravene og giver gode råd til din ansøgning. Tilmeld dig 10.8.  •  Tilmeld dig 17.8.


19. august

Webinar: Emballageansvaret - forstå de nye regler

Få klarhed over producentansvaret for emballage og hvordan din virksomhed bedst forbereder sig. Webinaret giver dig indsigt i de nye regler og en konkret 3-trins strategi til implementering.

Tilmeld dig


24. august

Rådgiverwebinar: Nye tilskud til eksport

Få indsigt i, hvordan du kan støtte potentielle ansøgere til de kommende eksporttilskud.
Tilmeld dig


25. august (eller 7.9.)
Webinar: Eksport tilskud til nye markeder
Få en praksisnær introduktion til et eksporttilskud, der kan hjælpe din virksomhed sikkert ind på et nyt marked.
Tilmeld dig 25.8.  •  Tilmeld dig 7.9.

25. august
Få fodfæste i Indien – et marked i vækst
Få indsigt i mulighederne på det indiske marked og hør om fynske virksomheders erfaringer med eksport, relationer, sourcing og etablering i Indien.
Tilmeld dig 

8. september
3-2-1 Erhverv Live - vi besøger JEROS
Når vi besøger JEROS – en fynsk produktionsvirksomhed med eksport til en lang række markeder – taler vi med CEO Evita Rosdahl om virksomhedens erfaringer med eksport, internationalisering og de strategiske valg, der følger med.

Tilmeld dig


9. september

Webinar: Få styr på dine grønne budskaber

Er du også i tvivl om, hvor grænsen går mellem korrekt kommunikation og greenwashing? På dette webinar vil Forbrugerombudsmanden fortælle om rammerne for grøn markedsføring og kommunikation om bæredygtighed.

Tilmeld dig

 

 

Projekter nævnt i dette nyhedsbrev er støtte af Den Europæiske Union og/eller Virksomhedsudvikling Danmark


 

 

Afmeld vores nyhedsbrev      Vis i browser

Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M