Men det kræver strategi at finde den, der passer bedst til din virksomhed
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌   ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 

 

 

Kære modtager

 

Uanset om du er helt ny i lederrollen, eller om du er nået dertil, hvor furerne i panden er blevet så dybe, at du begynder at se vis ud, så er det min egen beskedne erfaring, at hver gang, jeg tror, jeg har set det meste, så sker der noget nyt, som udfordrer mig i min personlige lederrolle.


Derfor har jeg taget en lommefilosofisk sætning til mig, som jeg ganske ofte agerer efter: Kan jeg gøre noget ved det her lige nu? Hvis ikke – så brug tid og tanker på noget andet.


Helt så enkelt kan man ikke forholde sig som direktør eller ejerleder, for hvis en virksomhed skal overleve og udvikle sig, skal man være i stand til at finde en vej, der går uden om de værste huller og forhindringer.


Temaet i dette nyhedsbrev er strategi.


Den er du som virksomhedsejer altid nødt til at have et vågent øje på – uanset om du sælger sko eller jagter grundlaget for sejre i håndboldhallen.


God læselyst. 


Venlig hilsen

Jan Bonde, Kommunikationschef, Erhvervshus Fyn

 

Fra papir til handling - strategi i en ny verdensorden

 

Strategi er afgørende for en virksomhed men samtidig kan det også være utrolig svært at holde hoved og hale på processen i en tid, hvor markeder, teknologier og geopolitiske forhold ændrer sig på uforudsigelige måder.


Forretningsudvikler Steen Nyman Andersen giver dig her sine syv bedste råd til strategiprocessen:


1. Hold kompasset fast – justér kursen løbende

Visionen ændres sjældent, men vejen dertil skal kunne tilpasses hurtigt.


2. Byg strategi på både robusthed og vækst

Sæt mål, der både styrker modstandskraft og skaber fremtidige muligheder.


3. Integrér bæredygtighed og digitalisering fra start

Ikke som særskilte projekter, men som gennemgående principper i hele forretningen.


4. Arbejd med scenarieplanlægning

Hav 2–3 sandsynlige fremtidsscenarier klar, så I kan reagere hurtigt.


5. Læg en plan for forsyningskæde-robusthed

Identificér kritiske leverandører og lav back-up-løsninger.


6. Indfør kvartalsvise strategitjek

Små, regelmæssige tilpasninger holder strategien relevant.


7. Involver organisationen og kommuniker løbende

Strategien lever først, når den er forstået og ejet af alle.


En statisk strategi kan hurtigt blive forældet, så det er vigtigt, at strategien er dynamisk og genbesøges flere gange. Steen kalder det en rullende strategi eller en strategi i bevægelse.

Jeg vil gerne lære mere om den rullende strategi

 

Ledelse med følelser på spil

 

Hvordan leder man en virksomhed, hvor produktet er præstationer og passion – ikke noget, man kan lægge på lager?


Lasse Honoré, direktør i Odense Håndbold, deler sine erfaringer med at styre en forretning, hvor følelser, frivillige og sponsorer spiller en afgørende rolle.


I artiklen ”Når dit produkt er fyldt med følelser” giver han 5 pointer om ledelse i en branche, hvor succesen afhænger af både strategi og stemning.

Den artikel vil jeg læse

 

Sådan får du styr på din rolle som ejerleder – uden at knække nakken


Har du for travlt til at mærke efter, om du arbejder i eller på din forretning?


Som ejerleder kan det være svært at finde tid og ro til at tænke strategisk – og få styr på sin egen rolle. Men det er netop dét, der gør forskellen på overlevelse og udvikling. For hvad sker der, hvis du bliver ved med at løbe stærkt – uden at vide, hvor du egentlig er på vej hen?


Virksomhedsguiden.dk har derfor udarbejdet en praktisk tjekliste, der hjælper dig med at få klarhed og styr på strategi, struktur og dig selv som leder. Tjeklisten kommer rundt om 5 områder:

  • Mål og strategi
  • Ledelse og medarbejdere
  • Økonomi
  • Interessent og risikohåndtering
  • Netværk og personlig sparring

Giv dig selv retning i hverdagen – start med tjeklisten i dag

 

Kræver driften al din tid?

 

Du kender det sikkert – det at den daglige drift kræver al din tid, så du ikke får arbejdet nok med virksomhedens strategi?


Det er der råd for. Du kan nemlig i SMV:PRO få hjælp til at komme i gang med at arbejde strategisk - også i en travl hverdag. Du får en rådgiver, som sætter fokus på din virksomheds forretningsmæssige muligheder og udfordringer. Vælg en af nedenstående rådgiverpakker eller få skræddersyet dit eget forløb:

  • Strategi og organisationsudvikling
  • Forretningsmæssig sparring

Du kan ansøge om 50% i tilskud til rådgiveren. Har du spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i vores projektleder Nathalie Godthaab.

Jeg vil gerne se de to rådgiverpakker

 

Andre nyheder

ESG Event Fyn #3 - vi besøger Plus Pack 

 

Hvordan arbejder man som emballagevirksomhed med den bæredygtige dagsorden, når man både er leverandør og selv har underleverandører i værdikæden?


Det er nogle af de spørgsmål, vi kommer ind på, når Plus Pack tager imod os den 16. september.


Bemærk: Begrænset antal deltagere til dette event.

Jeg vil gerne med til Plus Pack

 

Få succes med online B2B eksport 

 

Vil du styrke dit salg på tværs af grænser via online kanaler? På workshoppen Succes med online B2B-eksport den 18. september får du værktøjer til at udvikle en digital eksportstrategi, der matcher netop din virksomhed. Du lærer at finde og ramme beslutningstagere i udlandet, navigere i lovgivning og logistik – og udvælge de rigtige digitale salgskanaler.


Workshoppen er for B2B-virksomheder, der vil i gang eller videre med e-eksport.


Og hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at tage fat i forretningsudvikler Steen Nymann Andersen.

Jeg vil have succes med online B2B-eksport

 

Fynsk Forsvarsdag 2025: 

Bliv en del af fremtidens forsvarsløsninger


Hvordan kan din virksomhed få fodfæste i en branche med milliarder i investeringer de kommende år? På Fynsk Forsvarsdag den 1. oktober møder du både Forsvaret, industrien og erhvervsfremmeaktører – og får konkret viden om muligheder, krav og samarbejde. Du vælger mellem tre faglige spor og får inspiration fra virksomheder, der allerede er i gang.


Efter dagens program har du mulighed for at deltage i en netværksmiddag med god tid til relationer.

Jeg skal med til Fynsk Forsvarsdag 2025

 

Ansøg


Kom i mål med dine planer

Har du planer for din virksomhed, som bare venter på at blive sat i gang? Gennem SMV:PRO får du 50 % i tilskud til en professionel rådgiver, som guider dig sikkert frem mod dine mål. Puljen er åben.

Læs mere 


Eksport

Bliv klar til at indtage nye markeder hurtigere og bedre. Søg 50% af 100.000 kr. eller 50% af 300.000 kr. til rådgivning, der gør dig klar til eksport. Få hjælp til fx markeds- og segmenteringsanalyser eller salgskanalstrategier. Puljen er åben til og med den 25. august.

Læs mere 


Nye kompetencer

Mangler du de rette kvalifikationer til at komme i gang med en udviklingsopgave i din virksomhed? Så er en vækstpilot måske noget for dig. I SMV:Vækstpilot kan du søge om 50% i tilskud til lønomkostninger i op til seks måneder, maksimalt 15.000 kr. pr. måned. Puljen er åben.

Læs mere 



Arrangementer


26. august

Fra eksport til etablering - få styr på næste skridt i din vækstrejse

Overvejer du at etablere datterselskab i udlandet for at styrke eksisterende eksport? Få indsigt i, hvornår og hvordan du bør etablere et datterselskab med denne praksisnære workshop, som foregår over tre timer online.

Tilmeld dig 


27. august

Forbered din virksomhed på det uforudsete - få et kriseberedskab

På dette webinar får du en praktisk introduktion til, hvordan du kan opbygge et beredskab, der gør din virksomhed i stand til at handle hurtigt og effektivt, når det uventede opstår. 

Tilmeld dig 


2. september

NIS2 træder i kraft – hvad betyder det for din SMV?

Den nye NIS2-lovgivning trådte i kraft 1. juli. Deltag på dette webinar og bliv klogere på, hvordan det kommer til at berøre din virksomhed, selvom du ikke er direkte omfattet.

Tilmeld dig 


5. september

Kunsten at leve af sin kunst

At leve af sin kunst kræver mere end kreativitet og passion – det kræver også indsigt i forretningsudvikling, strategisk tænkning og evnen til at navigere i et marked, hvor kunst og økonomi mødes. Du går hjem med en konkret plan for dine næste skridt, som professionel kunstner. Workshoppen er blevet til i samarbejde med Odense Iværksætterservice.

Tilmeld dig 


16. september

ESG Event Fyn #3 - Vi besøger Plus Pack

Hvordan arbejder man som emballagevirksomhed med den bæredygtige dagsorden, når man både er leverandør og selv har underleverandører i værdikæden? Det er nogle af de spørgsmål, vi kommer ind på, når Plus Pack tager imod i Odense 16.9. klokken 16-18. Begrænset antal deltagere.

Tilmeld dig 


16. september

Styrk cybersikkerheden gennem effektiv medarbejdertræning

Dette webinar giver dig indblik i, hvordan du kan løfte cybersikkerheden i din virksomhed gennem målrettet og motiverende træning. Lær at omsætte cybersikkerhed fra retningslinjer til konkret adfærd og gør jeres medarbejdere til et aktivt digitalt forsvar.

Tilmeld dig 


16. september

Webinar: SMV:Vækstpilot

Deltag på webinaret om SMV:Vækstpilot og hør, hvordan din virksomhed har mulighed for at ansætte en ny medarbejder med 50 % i tilskud til lønomkostninger (max 15.000 kr./mdr.) i op til seks måneder.

Tilmeld dig


18. september

Succes med online B2B eksport

Denne workshop er til dig, der arbejder med B2B og gerne vil ud over Danmarks grænser. På workshoppen får du bl.a. indsigt i, hvordan du rammer beslutningstagere i udlandet via digitale kanaler og konkrete værktøjer til at udvikle en effektiv eksportstrategi.

Tilmeld dig 


18. september

Fra ambition til action – succes med miljømærkede indkøb

Kom med til et inspirerende webinar, hvor du får viden, inspiration og praktiske råd til at komme godt i gang med miljømærkede indkøb. Hør fra indkøbere og virksomheder, der allerede har taget skridtet mod en grønnere fremtid.

Tilmeld dig 


28. september – 1. oktober

Erhvervsfremstød for danske life science-virksomheder i Texas

Danske life science virksomheder inviteres til at deltage i erhvervsfremstød til Texas. Det vil her være muligt at få indsigt i Houstons helt unikke øko-system inden for sundhed, opleve innovations- og research miljøer, identificere og skabe håndgribelige forretningsmuligheder, samt netværke med klinikere og andre relevante folk i branchen.

Tilmeld dig 


1. oktober

Fynsk Forsvarsdag 2025

Hvordan bliver din virksomhed en del af fremtidens forsvarsløsninger? Danmark opruster – og det skaber nye muligheder for danske virksomheder. Derfor inviterer vi igen til Fynsk Forsvarsdag – en dag med indsigt, netværk og samarbejde om fremtidens løsninger.

Tilmeld dig

 

Projekter nævnt i dette nyhedsbrev er støtte af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen. 


 

 

Afmeld vores nyhedsbrev      Vis i browser

Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M